Cannabis mod Cancer
Da forskning på området endnu ikke er så langt fremme – især i Danmark virker medicinalindustrien ikke synderligt interesseret i at støtte og promovere denne forskning – findes der endnu ikke forsøg på mennesker, der beviser om cannabis kan fjerne kræft. Der findes forsøg på mus med positive resultater, men mus og mennesker er trods alt forskellige organismer.
Der findes forsøg, der viser at cannabis slår kræftceller ihjel, men der findes ligeledes forsøg, hvor det viste sig, at cannabinoider fremmede væksten af kræften. Altså må der mere forskning til, før endegyldige beviser kan fremføres. Desværre tager den slags forskningsprojekter mange år; mange år som ikke alle har. Derfor tager mange chancen og selvmedicinerer med den grønne urt (eller mørke olie), da de er af den overbevisning, at det er sundere end den konventionelle medicin. Der er i hvert fald ingen diskussion om, at cannabis er mildere for kroppen end kemoterapi, og denne form for lindring kan derfor i nogle tilfælde være at foretrække frem for en nedslidende behandling.
Det er dog bevist at marijuana kan fjerne kvalme og fremme appetitten, samt at cannabis er smertestillende. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse medicinsk-marihuana til cancer-patienter med smerter og folk der lider af kvalme som følge af kemoterapi. Dette er understøttet af videnskabelige undersøgelser. Desuden kan cannabis hjælpe, hvis man lider af søvnproblemer, hvilket patienter med stærke smerter eller anden stor ubehag kan døje med. Cannabisolie kan bruges som et alternativ til morfin. Cannabis er en mildere form for smertelindring, men man undgår bivirkninger som forstoppelse (hvilket er normalt at opleve ved brug af opioider, så som morfin, da disser hæmmer peristaltikken). Medicinsk cannabis er også især anvendeligt for folk, der er allergiske over for de ellers tilgængelige præparater.
Udenlands forskes der meget i uforarbejdet (naturligt produceret) medicinsk cannabis, og de fleste undersøgelser viser at der opnås en større effekt med disse produkter end med de kunstigt fremstillede. Naturlige præparater er f.eks. THC-olie og CBD-olie. Flere danske politikere og organisationer er dog begyndt at tale for en udbredelse af naturlige cannabispræparater i medicinalindustrien, så måske vil fremtiden byde på et større og lettere tilgængeligt marked for danske borgere, der ønsker et alternativ til ordinær medicin.
Det er nemlig i dag ulovligt at sælge cannabisolie til medicinsk brug i Danmark udenom apoteket. Derfor sælges det meste cbd-olie som kosttilskud, massageolie eller anden form for olie (som man ville sælge sesamolie eller olivenolie). Thc-olie er selvfølgelig helt ulovligt, medmindre det fås på recept via egen læge og købes på apoteket, da thc er ulovligt i Danmark. Dette afholder dog ikke folk fra at købe det illegalt eller dyrke planten selv, enten fordi de ønsker at benytte det som rusmiddel eller som medicin. Vi har i Danmark meget konservative og strikse regler for salg af medicin, og også en del monopol på området, og det er derfor tilstanden er sådan i forhold til cannabisolie. Både i Holland, Tyskland, USA, Israel og Canada er det lettere for læger at udskrive cannabis til medicinsk brug. I Danmark er det meget svært at opnå den omtalte recept på medicinsk marijuana, det kræver bl.a., at man har prøvet alle andre præparater på markedet, og at man enten ikke opnåede effekt med disse eller at man er allergisk over for samme.
Cannabinoider som behandling
Medicinsk marijuana, som set i USA, indeholder for det meste thc. Der er nogen, der foretrækker det sådan, men flere og flere mennesker får øjnene op for alternative behandlingsmuligheder for diverse lidelser, nu hvor kendskab til andre cannabinoider (som CBD) er blevet mere alment. Generelt dukker der flere og flere undersøgelser på området op i medierne, flere og flere historier om vellykket behandling eller lindring ser dagens lys og de fleste ”normale mennesker” har efterhånden hørt ordet cbd-olie, eller cannabis-olie. Desværre er det stadig ikke alle, der forstår at cannabisolie kan være flere ting, da forståelsen for forskellen på cbd og thc endnu er en mere nørdet del af området (og enten kræver erfaring med planten eller research). Det er ikke noget, man kan læse om i særligt mange biblioteksbøger – endnu!
Den vigtigste forskel på de to cannabinoider, og altså den vigtigste detalje at forstå, er, at man ikke bliver høj/skæv af cbd. Derfor kan man sagtens bruge cbd olie som kosttilskud eller medicin, selvom man ikke ønsker en rus-påvirkning. I forhold til angst-symptomer vil cbd for eksempel være at foretrække over thc, og derfor kan cbd olie være et kærkomment middel for folk, der lider af fysiske smerter, men ikke har et sind, de tør at påvirke med thc. Man kan altså også sagtens give børn eller dyr cbd-behandling, uden at skulle bekymre sig om en eventuel psykoaktiv påvirkning – det skal understreges, at der er forskel på cbd olie-producenter og forhandlere, så man skal sikre sig, at man køber sine produkter fra et ordentligt sted, hvor man er garanteret et minimalt indhold af thc i olien! Økologisk dyrkning er også at foretrækker, især hvis cannabis olien bruges som medicin.
Denne væsentlige forskel på thc og cbd, er især dét, der er med til at gøre medicinsk cannabis mere stuerent. Det er svært at betragte et produkt som narkotika, hvis det ikke har nogen euforiserende virkning. Det menes også, at cbd faktisk kan modvirke eventuel angst eller paranoia induceret af thc, såvel som behandle naturligt forekommende angst og paranoia.
Derfor er cannabisolie efterhånden et udbredt fænomen og benyttes af mange forskellige mennesker, af mange forskellige årsager. Flere og flere ældre mennesker og børn indtager cannabis olie som middel mod forskellige sygdomme og smerter; folk der ikke førhen ville have valgt cannabis som behandling af hensyn til rusen.
Husk, at da det alt sammen er planter, kan indholdet af forskellige cannabinoider og ratioen imellem disse variere. Dette bliver også påvirket af dyrkningsmetoder med mere. Altså er det vigtigt at købe sin marihuana eller olie af producenter eller forhandlere, man stoler på, hvis man går op i det med cannabinoider eller skal bruge det som behandling af noget specifikt.