THC som medicin


Thc og cbd har medicinske egenskaber – rigtig mange endda!
Det er bevist, at thc og cbd kan mindske kræftsvulster, afhjælpe og forebygge epileptiske anfald og mindske kramper i forbindelse med sclerose, for at nævne nogle af de værste sygdomme og lidelser, folk bekæmper ved hjælp af mirakelurten. Derudover bruges thc og cbd til stort set alle former for smertelindring, hele vejen fra seriøse kroniske lidelser til menstruationssmerter og migræne. Der findes endda thc-tamponer! Da thc bevirker en større appetit, og generelt er kvalmedæmpende, er det yderst velegnet til kemopatienter. Denne brug af cannabis som medicin er også den mest kendte.

 

Hvilke lidelser kan det afhjælpe?

Cannabis kan lindre, behandle og forebygge næsten hvad som helst, der kan være galt med både mennesker og dyr. Både fysisk og psykisk.

Nævneværdige sygdomme og tilstande tæller bl.a.:

ALS
Alzheimers
Angst
Anoreksi
Blodpropper
Borrelia
Depression
Diabetes
Epilepsi
Fibromyalgi
Fordøjelsesproblemer
Gigt
Hæmmet knoglevækst
Hævelser
Inflammationer (betændelse)
Kronisk tarmbetændelse
Kræft
Meningitis
Menstruationssmerter
Migræne
OCD
Parkinsons
Psoriasis
PTSD
Sclerose
Skizofreni
Stress
Svækket immunforsvar
Tarmsammentrækninger
Underernæring (f.eks. som følge af anoreksi eller aids)

 

Det endocannabinoide system


Grunden til at cannabis har en effekt på mennesker og andre pattedyr er noget, der hedder det endocannabinoide system. Det er et vigtigt biologisk system i menneskekroppen, der har mange vigtige funktioner. Og så er det grunden til at cannabis virker; både som euforiserende stof og som medicin.

Endogen betyder fremkommet i kroppen, deraf endo. Cannabinoider er både noget, vi har i kroppen og noget, der findes i cannabis-planten. Forskere er meget opmærksomme på det endocannabinoide system, da det har mange anvendelsesmuligheder, bl.a. indenfor terapeutisk behandling. Dog er der stadig meget om det, der endnu er uvist. Det blev oprindeligt opdaget i forbindelse med forskning i cannabis, og dennes effekt, og fik deraf sit navn ”Det endocannabinoide system”. Endocannabinoider er altså noget, vi helt naturligt har i kroppen og kroppen danner dem selv.

Cannabinoider er en slags kemiske budbringere, der taler med det cannabinoide system. Endocannabinoider reagerer med cannabinoidreceptorer og regulerer f.eks. hukommelse, søvn, appetit, humør, smerte og andre basale funktioner og tilstande. Det er derfor thc og cbd har så bredspektret virkning, og derfor cannabis olie bruges til behandling af så mange forskellige sygdomme og symptomer. Der findes mange slags cannabinoider (op til 88 i marijuana), men alle cannabinoider er enten endogene eller eksogene – eksogen betyder fremkommet uden for kroppen. Altså er alle de cannabinoider, der findes i hampplanten (bl.a. thc og cbd) exogene: eksocannabinoider. Eksocannabinoider reagerer ligeså med de cannabinoidreceptorer, der findes i kroppen, og har derfor en virkning (det kan både være en fysisk og en psykisk virkning).

Receptorer er noget, der modtager beskeder – beskeder som de kemiske budbringere (cannabinoider) kommer med. De fortæller disse beskeder ved at binde sig til receptorerne, og hver enkelt besked giver en bestemt effekt/reaktion i kroppen.
Der findes to receptorer i det endocannabinoide system: CB1 og CB2. De to receptorer kan modtage forskellige cannabinoider, og nogle cannabinoider kan endda binde sig til begge slags receptorer. De to slags receptorer sidder forskellige steder i kroppen og hjernen, og det er grunden til at forskellige cannabinoider har forskellig effekt (altså forklarer dette hvorfor CBD og THC har forskellig virkning).

CB1 receptorer findes i hele kroppen, men der er flest i rygraden og hjernen. De sidder også i enden af nerver, hvor de hjælper med at nedsætte følelsen af smerter. I hjernen sidder de i de områder af hjernen, der styrer de funktioner de påvirker, for eksempel de områder der regulerer hukommelse (amygdala) og appetit (hypothalamus). CB2 receptorer findes som regel i det perifære nervesystem. Når CB2 receptorerne aktiveres, hjælper de med at mindske inflammation – inflammation er grund til mange lidelser i kroppen.

THC-cannabinoider binder sig til både CB1 og CB2 receptorer, og virker præcis som endocannabinoider (dem vi selv producerer i kroppen). CBD-cannabinoider virker på en lidt anden måde i kroppen, hvilket kræver lidt mere forklaring.
Anandamid er den vigtigste endocannabinoid i kroppen. Der findes et enzym i kroppen, der hedder FAAH, dette enzym nedbryder anandamid (dette er uønskværdigt). CBD-cannabinoider binder sig ikke direkte til receptorerne, derimod hæmmer de FAAH og forhindrer dermed enzymet i at nedbryde de vigtige anandamid-cannabinoider.

Cannabinoider har det, man kalder antioxidant-egenskaber, uden at have forbindelse til NMDA receptormodstand. Dette gør cannabinoider ganske brugbare i behandling såvel som forebyggende behandling af mange oxyderings-associerede sygdomme og lidelser, for eksempel iskæmi.

Cannabinoiderne har desuden funktion som neuro-beskyttere ved f.eks. at begrænse nerveskader som følge af iskæmiske skader, som apopleksi (slagtilfælde) og traumer. Også i behandling af neurodegenerative sygdomme (for eksempel Alzheimers og Parkinsons såvel som HIV) kan cannabinoider vise sig at være en relevant del af behandlingen. Også aldersrelaterede lidelser som betændelsessygdomme og forskellige autoimmune sygdomme kan cannabinoider have en positiv effekt på.

I mennesket findes noget, der hedder G-protein-koblede-receptorer og mange af disse reagerer med cannabinoider, der derved griber ind i mange af organismens funktioner. Det lyder voldsomt, men det er en god ting! Det er derfor cannabis olie er så bredt anvendeligt; derfor det kan hjælpe på næsten hvad som helst, i et eller andet omfang.

René Støving (overlæge) og Alin Andries (Ph.D) har ved Odense Universitetshospital udført et forsknings-projekt som har vist, at patienter med svær eller kronisk anoreksi kan tage på i vægt som følge af behandling med THC – som nævnt tidligere stimulerer thc appetitten, og det kan derfor være en hjælp til folk, der døjer med underernæring af den ene eller anden årsag. THC bruges derfor også til at behandle patienter, som er underernærede på grund af aids eller kræftsygdomme.
Forskningsprojektet fra Odense Universitetshospital blev publiceret i ”The International Journal of Eating Disorders”.

 

Smertebehandling med cannabis

THC og CBD er afslappende og smertelindrende, og kan derfor bruges som smertebehandling og/eller -begrænsning.
Mange mennesker har forbehold, når det kommer til hovedpinepiller og stærkere smertestillende, som f.eks. gigtmedicin, bl.a. fordi disse midler ofte er hårde for mave, lever og nyrer. Andre mennesker sluger piller for et godt ord, og forsøger nærmest at forebygge hovedpine på denne måde. Cannabis kan have en tilsvarende eller lignende beroligende, muskelafslappende effekt, og kan på den måde være en mere skånsom form for smertelindring – især hvis der er tale om en kronisk lidelse, så medicin-behovet på den måde er vedvarende over længere tid eller måske hele livet.